Copenhagen Classic Boat Service har eksisteret siden 2005 og er grundlagt Jesper Lunde, som er faguddannet bådebygger. Siden starten har vi haft fast adresse på Baltikavej 30 i Nordhavnen på Østerbro i København.

Vi har siden værftets start lagt stor vægt på, at alt arbejde, som vi laver, bliver udført korrekt. Det er meget vigtigt for os, at vi kan være stolt af det, vi laver. Så derfor kan du altid regne med, at det vi laver, er i orden. Vi arbejder med træ og glasfiber, og laver alt inden for bådebygning, renovering, ombygning, reparation og vedligeholdelse på lyst- og erhvervsbåde. Nå vi arbejder på din båd, er det meget vigtigt for os, at du få en grundig forklaring på, hvad arbejdet går ud på, og hvad det indebærer, så ingen bliver skuffede, og vi får en tilfreds kunde, som vender tilbage.

Hos Copenhagen Classic Boat Service elsker vi at arbejde i træ. Vi har siden vores start specialiseret os i renovering af mindre motorbåde i træ, da de er et ”must have”, hvis du bor i en storby lige ud til en kanal.
Copenhagen Classic Boat Service tilbyder også bådopbevaring. Vi kan opbevare din båd indenfor i aflåst hal eller udenfor på aflåst område.

Vi råder over et moderne træværksted, hvor vi kan lave stort set alt i træ. Derudover har vi to haller, en mindre hal hvor vi kan tage bådene ind, hvis der skal laves større reparationer i træ og glasfiber, og så en hal på ca. 1000 kvartmeter, hvor vi primært har både til vinter- og sommeropbevaring. Derudover råder vi over et udendørs område i forbindelse med værksted og haller på ca. 2800 kvartmeter, som vi ligeledes primært bruger til vinter- og sommeropbevaring af både.